Forside

logo logo logo

 

UNG BLOND PIGE
★★★★★

På Bådteatret kan man i øjeblikket opleve et ganske ambitiøst lille musicalprojekt af Teatret st. tv.

Rolf Heim har med vanlig opfindsomhed iscenesat og vi følger teenagesøstrene Maj og April, der synger nationalistiske sange til fryd for deres både racistiske og
homofobiske mor. Lige indtil den dag, da pigen Frida vender op og ned på deres liv. Snart får ikke bare piben men også sangen en anden lyd, og en spirrenderomance mellem April og Frida truer med at splitte idyllen.

Dramatikeren Line Mørkeby bør roses for at ville konfrontere et ungt publikum med vanskelige temaer i morsom indpakning, men desværre forekommer resultatet for bastant og unuanceret selv for et tegneserie-vant publikum.

Latteren vil da heller ikke rigtig indfinde sig, og når ordene også skal rime, så bliver det nemt en smule konstrueret Betina Grove Ankerdal og Marianne Søndergaard Madsen leverer præcise portrætter af de to søstre, men alligevel bliver det Kitt Maiken Mortensen, der for alvor bevæger os i rollen som den forstyrrende Frida.

Musikalsk når vi ikke udover det funktionelle, men scenografen Ingvild Rømø Grande gør god brug af den gennemsigtige kasse, der ganske passende danner rammen om søstrenes normalt så konforme liv.

UNG BLOND PIGE fremstår således som en forestilling med mange kvaliteter, også selvom den ikke når i mål.