★★★★★☆
Tæppet går op, og vi er i 1800-tallets Rusland. Manuskriptforfatteren Tom Stoppard ("Shakespeare in Love") etablerer allerede fra starten forskellen mellem illusion og virkelighed, og fastslår, at beretningen om ANNA KARENINA er større end selve livet.
Resultatet er da også blevet en fuldkommen overdådig klassiker-filmatisering, der lader hånt om trist socialrealisme, men vover at fortælle den store kærlighedshistorie med fuldt udtræk. Sine steder faretruende nær ved at blive haute couture-udgaven af Leo Tolstoys mesterværk, men med Joe Wright (manden bag den begavede "Atonement") mister vi alligevel aldrig fokus.
Man kan med fordel have læst romanen først, da der er en del bifigurer at holde styr på, men den overraskende lette grundtone får os til at hænge på hele vejen, og måbe over de udsøgte billeder, vi gang på gang præsenteres for.
Keira Knightley er måske ikke den definitive ANNA KARENINA, dertil var Garbos udgave mere intelligent og Vivien Leighs fortolkning smukkere. Men hun har absolut mere at byde på end den åndsfraværende Sophie Marceau, der senest har spillet rollen på film. Knightleys Anna er simpelthen bare blevet forelsket i en yngre mand, og så kommer både mand og barn i anden række. Det er først da konsekvenserne for alvor blive nærværende for hende, at hun får problemer med at fastholde drømmen.
Jude Law spiller overraskende nok ikke rollen som den unge officer, men får istedet lejlighed til fint underspil som Annas
lidet sprudlende mand. Istedet er elskerrollen gået til den smækre Aaron Johnson ("Albert Nobbs"), og han vil da også kunne få enhver til at smide hvad de har i hænderne.
Joe Wrights stilisering kan i passager virke en anelse krukket, men det ændrer ikke ved, at denne udgave af ANNA KARENiNA må regnes for den til dato mest originale filmversion.
