Forside

logo logo logo

 

SIDE EFFECTS
★★★★

Den tyske selvransagelse har på film i årevis koncentreret sig om anden verdenskrig. Men med film som "Die Welle" og nu KRIGER er også nynazismen kommet i søgelyset. I Danmark forsøgte vi os med den tankevækkende "Broderskab", der desværre også virkede noget utroværdig, men den fejl begår man ikke i KRIGER.

I en pulserende dynamisk stil, der for alvor ånder liv i samspillet mellem filmens hovedpersoner, fortæller den debuterende spillefilmsinstruktør David Wnendt om hvordan den racistiske pige Marisa bliver et forbillede for den kun 14 år gamle Svenja. Et møde med en afghansk flygtning forandrer dog Marisa, men hvad gør en 14-årig så ?

KRIGER er i positiv forstand en ung film, og derfor helt oplagt også i skolesammenhænge med efterfølgende diskussioner. Men dens vibrerende visuelle udtryk gør den også interessant for folk i andre aldersgrupper ligesom de unge skuespilleres overbevisende indsatser.

KRIGER vil muligvis provokere en del, men heldigvis åbne øjnene på flere.