Forside

logo logo logo

 

IRON MAN 3 - 3D
★★★★★

Tredje runde i filmserien om tegneseriehelten jernmanden virker sådan set hverken værre eller bedre end den første, selvom nyhedens interesse i sagens natur er aftaget.

Shane Black har ydet en respektabel indsats fra instruktørstolen og den vanligt rapkæftede Robert Downey jr. spræller som en fisk i oceanet af visuelle effekter.

Guy Pearce får lov til at klæde sig ud flere gange, mens pigerne Rebecca Hall og Gweneth Paltrow tilsyneladende bare dyster om at se godt ud. Sjovest er dog Ben Kingsley i en potentiel skurkerolle.

IRON MAN 3 leverer varen - ikke mindst i flot udnyttet 3D, men efter knapt 2½ time i biografen, ønsker man efterhånden, at metaltrætheden snart sætter et punktum for serien.