Forside

logo logo logo

 

CIRKUSREVYEN
★★★★★

I teltet på Bakken er det atter engang blevet tid for instruktøren Lisbet Dahl at præsentere årets cirkusrevy. Og selvom første del har et par svaghedspunkter, så løfter revyen sig i anden akt, så successen igen er hjemme for Lisbet Dahl og hendes stjernehold. For det er vitterligt et stjernehold med veloplagte spillere, der formår at få selv de svageste tekster i hus.

En lidt for fjollet sketch fra et skattekontor kunne sagtens udelades ligesom Lisbet Dahl burde have droppet sin umusikalske sangskriver i en ellers gennemsnitlig første akt, hvis højdepunkter bliver to skarpe Carl-Erik Sørensen-tekster om jagten på skattesnydere og den nedladne danske holdning over for Grønland. I tilgift får vi de første af flere lækre dansenumre koreograferet af René Vinther i rappe scenografier af Nina Schiøttz.

I en anden akt uden svage punkter får vi bl.a. Andreas Bo i et langt potpouri af parodier. Ikke alle lige præcise, men en ret virtuos udgave af Linie 3 tager kejler. Bedst er han dog i et senere solonummer som en selvfed Thomas Blachman.

Ditte Hansen har før været en god Helle Thorning, men denne gang har hun fået sin hidtil bedste tekst at arbejde med, og Statsministerens egne slagord fra valgkampen ("Vi gjorde det") bliver her vendt mod hendes selv. Hun får passende selskab på scenen af Lisbet Dahls Lars Lykke, der fastslår, at man godt kan være lusket, selvom man er lille, tyk og doven.

Niels Olsen morer som slimet sanger i hans egen "Mister D" om en klam net-dater, men stærkest indtryk gør en lille vise af Vase & Fuglsagn om hjemsendelsen af de danske tropper. "Vi lukker og slukker" hedder den og foredrages til fuldkommenhed af Ulf Pilgaard, der synes at ramme selve folkesjælen med sin fortolkning. Der var helt stille et kort øjeblik, da visen var slut, hvorefter bifaldet bragede løs.

Pilgaard fik også lejlighed til at vise en mere løssluppen side af sit uforlignelige talent i en bevidst syret parodi på Søren Ryge. Ikke det mest relevante nummer måske, men i kraft af Pilgaards indsats et af de sjoveste.

Man forlod også i år cirkusrevyen storsmilende, og nyder at Lisbet Dahl ikke er bleg for at sætte sit personlige præg på
revyen. Den unge generation får kniven, når de efter at have smadret et hotelværelse på en druktur i Østeuropa, kommer hjem og demonsterer for bedre SU-vilkår. Hun lægger også afstand til aldersfascime, men kan naturligvis ikke dy sig for at komme med svirp til alderspræsidenten Pilgaard. Så længe Lisbet Dahl sidder ved roret med Ulf Pilgaard som fyrtårn har hverken Cirkusrevyen eller publikum dog noget at frygte.