Forside

logo logo logo

 

SPRING BREAKERS
★★★

Det virker forstemmende, at lederne af flere danske kvalitetsbiografer føler sig økonomisk forpligtet til at tage denne over-hypede ligegyldighed på repertoiret fremfor nogle af de mange gode film, vi bliver snydt for herhjemme.

I en plat visuel stil, der virker som Baywatch krydset med endeløse rap-videoer, får vi serveret en infantil beretning om tre tøser, der i den grad slår sig løs på en lille forårs-ferie med både druk, stoffer, sex og vold.

Filmens eneste forsonende element er den konstant fascinerende James Franco som skurken, der for alvor lokker tøserne i fordærv.

SPRING BREAKERS foregiver at være et mindesmærke over den unge generations moralske fallit, men har i grunden mindre substans end et afsnit af "Sunny Beach", og instruktøren Harmony Korines udnyttelse af stoffet forekommer til tider direkte usmagelig.