ONLY GOD FORGIVES

★★☆☆☆☆

I de danske medier har man flere steder begrædt, at Nicolas Winding Refns ONLY GOD FORGIVES forlod filmfestivalen i Cannes uden priser. Lad os derfor slå helt fast, at den fortjente saftsusme heller ingen! At Refn jr. sidste år ganske ufortjent hentede sig en instruktørpris dernede, har været hans adgangsbillet i år, for hans iscenesættelse af ONLY GOD FORGIVES fremstår som ulideligt krukket og selvsmagende.

Winding Refns perverse fascination af vold er naturligvis i sig selv en belastning, men ONLY GOD FORGIVES forekommer også ulogisk flere steder og så keder man sig som støvfnug på et lukket museum.

Her er ingen lag, ingen dybde – kun skabeloner og flov dialog. En udtryksløs og selvfed Ryan Gosling spiller narkohandler – hvilken overraskelse! – og spankulerer rundt i triste Thai-miljøer, når han ikke presses af sin rapkæftede mor til at hævne den myrdede storebror.

Og hvem kan sige nej til en mor, når hun spilles af en næsten ukendelig Kristin Scott Thomas, som bliver et filmens få forsonende elementer – udstyrret med blond paryk og grove replikker. Filmens anden – og der er kun to ! – formildende nådegave bør tilskrives den gamle Stanley Kubrick-fotograf Larry Smith.

Nicolas Winding Refn havde efter succesen med "Drive" alle muligheder, og vælger så at sætte dem over styr med dette
utvetydige flop. Gud er muligvis nødsaget til at tilgive ham, men vi andre behøver heldigvis ikke at føle os forpligtet.