3

★★★★☆☆

Tom Tykwer nyder mange steder stor anerkendelse, selvom en række af hans film som feks “Run Lola Run” og “The Princess and The Warrior” virker anstrengte og fortænkte. Helt fri for dette kendetegn er 3 heller ikke, men den har trods alt så mange kvaliteter, at man med sindsro kan betegne den som Tom Tykwers hidtil bedste film.

For det første ser Tykwer på det evindelige trekantsdrama med nye friske øjne. Her er ingen fordomme og nemme konklusioner. Et par bestående af en mand og en kvinde får uafhængig af hinanden en affære med den samme mand. Det lyder som en konstruktion, men et langt stykke af vejen køber man faktisk historien og teknisk set er filmen i top.

Devid Striesow spiller ganske afvæbnende manden i midten, og i en lille rolle genser man med glæde Angela Winkler (“Katharina Blums tabte ære”), der på få minutter for skabt filmens mest ægte figur.

3 er begavet underholdning om hvordan et trekantsforhold kan se ud i vor tid – og som sådan meget forfriskende.