THE BLING RING

★★☆☆☆☆

Sofia Coppola bekræfter med sin seneste film THE BLING RING, at hun hører til en af tidens mest overvurderede instruktører. Han opnåede stor popularitet ved at gøre grin med japanere i "Lost in Translation" og blev nået ufortjent hædret med guldløven i Venedig for den banale "Somewhere". Helt skrækkelig forekom hendes "Marie Antoinette", hvor larmende rockmusik og overlæssede kostumer ikke kunne dække over hulheden.

THE BLING RING fokuserer ligesom den rædsomme "Spring Breakers" på amerikanske teenagetøser, der går amok bl.a. ved at begå indbrud. Derved skal vi åbenbart blive bevidste om hvad der er galt med vor tid… Problemet er blot, at disse piger forekommer håbløst uinteressante og selv deres ven i damesko bliver vi aldrig klog på. Sofia Coppolas film synes derfor mindst ligeså overfladisk, som det fænomen hun vil beskrive, for vi kommer aldrig ind bag facaden, og skal i stedet lægger øre til endeløse kaskader af "hot" og andre modeord. Faktisk virker det sine steder, som om Sofia Coppola selv har ladet sig forføre af mærkevare og kendte navne.

At filmens så tilmed forekomer sjusket instrueret, gør kun ondt værre. Pigerne ved flere steder tydeligvis hvor tyvekosterne er, selvom de aldrig har været i bilen og eller i skabet før. Det virker så konstueret, at man bare håber på, at andre kvindelige instruktører vil få samme chancer som Sofia Coppola, hvis største styrke altid har været hendes efternavn.