NOW YOU SEE ME

★☆☆☆☆☆

Fire tryllekunstnere bruger deres i al fald tilsyneladende magiske evner til at begå rigtige forbrydelser. Dette er konceptet for denne irriterende film, der allerede inden filmens titel er tonet frem på lærredet, har fremkaldt de første kvababelser.

Kombinationen trylleri og spændingsfilm kan fungere – Heath Ledger havde i al fald en del i ærmet, da han agerede Jokeren i "The Dark Knight". Men der indgik figuren også i et tegnefilmsunivers. NOW YOU SEE ME prøver at være realistisk kriminaldrama samtidig med, at vi bliver præstenteret for den ene uhyrlighed efter den anden.

Instruktøren Louise Leterrier virker så over-ivrig efter at overraske, at overraskelserne meget hurtigt fremstår som mekaniske. Mest pinlig forekommer filmen at være, når forsvarsløse skuespillere fra den stjernestøvede rolleliste forsøger at give logiske forklaringer på noget komplet ulogisk.

NOW YOU SEE ME mangler med andre ord enhver form for troværdighed og man kan roligt konkludere, at magien udebliver.