Forside

logo logo logo

 

MONEYBALL
★★★★★


Brad Pitt er kommet langt, siden han brød igennem i "Thelma og Louise". Hvor Johnny Depp har udviklet sig fra art house til main stream, så er det næsten lige omvendt med Pitt, der idag bruger sin berømmelse til at indsamle penge til velgørenhed samtidig med han støtter diverse smalle film med sin medvirken. Det er feks tvivlsomt, om Terrence Mallick kunne have lavet sit mesterværk "Tree of Life" uden Pitts medvirken, og Brad Pitt har selv produceret MONEYBALL, en film der stiller skarpt på de økonomiske transaktioner bag professionel baseball.

Instruktøren Bennett Miller (Capote) har disponeret sit stof klogt, og får både Brad Pitt og Jonah Hill til at yde deres bedste, som henholdsvis visionær baseball manager og nørdet assistent. Og selvom man overhovedet ikke interessere sig for baseball, er det faktisk muligt at blive trukket ind i dette drama. Såvel filmen som Brad Pitt og dens stjerner forventes at blive Oscar-nomineret i den kommende tid, og det må siges at være fortjent. For MONEYBALL er endnu en fjer i hatten for den talentfulde Pitt, der synes at have overtaget Robert Redfords rolle i amerikansk film. Redford instruerede også Pitt tidligere i karrieren, og en vis fysisk lighed er der også mellem de to skuespillere, især når man sammenligner med "The Natural", hvori Robert Redford også spiller en flot men færdig baseballspiller. Brad Pitt viser dog i MONEYBALL, at han sagtens kan stå på egne ben idag, han bærer filmen stille og sikkert uden at ville stjæle scener, og slår dermed sit navn fast ikke bare som stjerne, men som en af sin generations fineste amerikanske filmskuespillere.