Forside

logo logo logo

 

H. C. ANDERSEN
★★★★★

Titlen kan synes en smule misvisende, for det er Hans Christian Andersens eventyr, der for alvor fænger og ikke hans rejse ind i eventyrene.

Rollen som H.C. Andersen bliver ellers i Tivolis Koncertsal forvaltet af den tidligere Tivoligarder Nikolaj Lie Kaas på en
storskærm på bagscenen, men tekstmaterialet synes for tyndt og Kaas' fortolkning tilfører ikke for alvor forestillingen noget.

Det gør derimod de papirklip, der lader os ane hvilke eventyr, vi kan vente os. Og på magisk vis kommer et halvt dusin eventyr til live for vore øjne i Sten Koerners dynamiske iscenesættelse.

H.C. ANDERSEN bliver ægte eventyrlig, når den fabelagtige duo "Din Mor" bestående af Martin Mølgaard-Jensen og Morten Just Hansen tryller med scenografien. To isbjerge med raffinerede billedprojektioner får næsten 3D-effekt, hvadenten de skal illudere seng med et utal af madrasser som i "Prinsessen på ærten" eller afspejle årstidernes skiften i "Den grimme ællling".

Astrid Lynge Ottesens kostumer lever op til dette tårnhøje niveau og er samtidig en forfriskende forandring fra den
velfungerende Dronning Margrethe-stil, man troede havde fået patent på H.C. Andersen i Tivoli.

De mange dansere og akrobater gør sandelig også deres til, at H.C. Andersen bliver en spillevende hyldest til den store
digter. Aftenens store scoop er Klods Hans og Prinsessens fællesoptræden. For der er intet klodset over denne Hans, som kærligheden ikke kan overvinde og den italienske breakdancer Mauro Peruzzi (Cico) er fuldkommen forrygende i sine maskuline kraftbetonede bevægelser. Kanadiske Valérie Inertie følger ham til dørs med sin mesterlige brug af et såkaldt cyr-hjul, som hun også har optrådt med hos det legendariske Cirque du Soleil. To artister i verdensklasse.

Men også vor egen Rico Ebenizer Coker charmerer sig ind i alles hjerter som den allerkæreste "grimme ælling" og danse kan han saftsusme osse.

Eneste alvorlige minus ved forestillingen synes at være lyden, men det er desværre langt fra første gang, at lydgengivelsen i koncertsalen virker hård og metalisk. Det forekommer særligt groteskt, når man fortæller det smukke eventyr om "Nattergalen", som jo netop handler om
at prise den naturlige lyd frem for den mekaniske. Synd for Jesper Mechlenburg har skabt en fascinerende musikside, der havde fortjent optimale lydforhold.

Vi føler os dog i gode hænder, når en gruppe unge dansere forklædt som tinsoldater - eller er det tivoligardere? - guider os rundt i H.C. Andersens fantasiverdener, og konstaterer, at denne satsning af Nordisk Film Live trods enkelte forbehold må siges at være vellykket.