Forside

logo logo logo

 

WHITE HOUSE DOWN
★★★★★

Instruktøren Roland Emmerich har før stået i spidsen for et angreb på Det Hvide Hus, men i "Independence Day" havde han aliens til at udføre det hårde arbejde. I WHITE HOUSE DOWN er det luskede politikere og forbitrede sikkerhedsfolk, der fører an, men man har selvfølgelig ikke taget højde for den fysisk fortryllende Channing Tatum, der netop er på rundvisning med sin lille datter.

WHITE HOUSE DOWN lider under, at vi allerede een gang i denne sæson har set Det Hvide Hus belejret af terrorister i "Olympus has fallen", en anden stort anlagt action-film, og denne synes ikke meget bedre.

Man glæder sig dog over gensyn med James Woods og den altid seværdige Maggie Gyllenhaal, og Channing Tatum vil altid være at foretrække fremfor Gerard Butler.

Morgan Freeman var mere troværdig som præsident end Jamie Foxx, men på den anden side virkede Ronald Reagan aldrig overbevisende som verdens mægtigste mand...

WHITE HOUSE DOWN er trods en spilletid på over to timer ganske underholdende, og klippetempoet gør, at man ikke får tænkt for meget over kontinuitet og realisme, og det er vist heller ikke meningen.