Forside

logo logo logo

 

DET SPRINGENDE PUNKT
★★★★★

Inger Christensen regnes med rette for en af Danmarks mest begavede forfatterinder. Men stoffet forekommer umiddelbart mere litterært end teateragtigt, så det kan overraske, at man på Teatret ved Sorte Hest alligevel forsøger at dramatisere hendes tekster.

Heldigvis lykkedes forsøget et langt stykke af vejen - fordi forfatterindens kvaliteter trænger igennem, når de formidles af en skuespiller af Karen-Lise Mynsters format. Mynster nøjes ikke med at spille endnu en glansrolle, men vover sig ned i sindets allermørkeste afkroge, som hun forstår at belyse med en dybde og et lune, der aldrig forråder teksten.

Man nyder altid at høre Karen-Lise Mynster synge og hendes musikledsagelse fungerer også upåklageligt. Men man spørger sig selv om hvad det er i teksten, der gør at visse passager skal synges. Det ligner mere et forsøg på at give dramatisk variation end en beslutning styret af handling eller psykologi.

Scenografisk fungerer forestilling fint med de klinisk hvide rammer, der næsten opfordrer til klaustrofobi. Men en
iscenesætter kunne måske have klargjort sammenhængen mellem musik og indhold, så vi kunne være noget op på de seks stjerner, som Karen-Lise Mynsters præstation afgjort kandiderede til.