★★★★★☆
Fjodor Dostojevskij skrev romanen ONDE ÅNDER for knap 150 år siden, men flere af dens temaer kan man sagtens relatere til i dag: Her oplever vi både politisk apati, der udløser terrorisme, og håbløse unge ladt i stikken af en magelig forældre-generation.
Klasseskelene illustreres mesterligt i Christian Friedländers formidable lagkage-scenografi, og de festlige 70er-kostumer
linker formodentlig til brydningstiden i kølvandet på ungdomsoprøret?
En djævelsk god Nicolas Bro tager os på rundvisning i alle samfundslag, hvor vi bl.a. møder den desillusionerede Nikolaj. Jakob Cedergren har som Nikolaj godt fat i den unge generations selvlede, mens en uhyggelig vittig Henning Jensen tegner Stepan, den overfladiske faderfigur. Størst indtryk gør dog Signe Egholm Olsen som den forkrøblede pige, der på een gang drages af og væmmes ved Nikolaj.
ONDE ÅNDER forekommer forbløffende underholdende trods en længde på ca. tre en halv time, og gradvist får man styr på persongalleriet. Forestillingen stiller dog flere spørgsmål, end den besvarer, hvilket især i anden akt bliver frustrerende, men er samtidig så gloriøst ambitiøs i sin fortælleform, at man tilgiver instruktøren Alexander Mørk-Eidem det meste. ONDE ÅNDER forbliver dog et anstrengende, men originalt bud på en klassiker.
