Forside

logo logo logo

 

RUNNER RUNNER
★★★★★★

Justin Timberlake fik med "The Social Network" for alvor bevist, at han kunne andet end at synge.

Han slipper også godt for hovedrollen i Brad Furmans ellers lidet bemærkelsesværdige RUNNER RUNNER. Timberlake er rigtig placeret som en ung studerende, der for at financiere sine studier begynder at tjene penge på online-spil. Det bringer ham i kløerne på en rigtig spillehaj, som Ben Affleck serverer med en vis cool charme. Gemma Arterton fungerer derimod primært som blikfang, og filmens bedste præstationer leveres af veteranen John Heard ("A Trip to Bountiful") og Anthony Mackie ("The Hurt Locker") som henholdsvis forsumpet far og knivskarp FBI-agent.

RUNNER RUNNER er produceret af Leonardo Di Caprio, som man sagtens kunne forestille sig i hovedrollen - for 10-15 år siden.

Men RUNNER RUNNER bliver i Brad Furmans instruktion desværre ikke andet end et nogenlunde fermt udført Hollywood-produkt med en i stigende grad usandsynlig historie som kerne.