Forside

logo logo logo

 

RONJA RØVERDATTER
★★★★★

Det lille hyggelige børneteater Zeppelin på Vesterbro høstede i sidste sæson mange anmelderroser for deres opsætning af 1001 NAT. Nu forsøger man sig med en ny dramatisering af Astrid Lindgrens populære RONJA RØVERDATTER. Desværre bliver det denne gang kun en halv sejr.

Det lidt triste scenebillede, der møder os, da vi træder ind i salen, viser sig heldigvis at rumme flere hemmeligheder, når
først tæppet trækkes til side. En bagvæg af stofstrimler fungerer ganske raffineret både som træstammer i skoven og siv under vandet.

Røverbandens kostumer er derimod hæslige på den forkerte måde. En udvendig Jesper Hyldegaard ligner uvist af hvilken grund en brumbasse fra 70erne og hans viv (en gæv Mie Brandt) render rundt i grønne smækbukser fra samme periode.

RONJA RØVERDATTER spilles jævnt af Sara Line Møller Olsen, men mere charme og personlighed ville have gavnet. Bedre går det for Morten Holst, der har den rette kækhed til Ronjas følgesvend, Birk.

Lene Skytts iscenesættelse slår aldrig for alvor gnister, men en rækkke grumme væsener bl.a. de infame grådværge tilfører heldigvis historien en vis uhygge.

Zeppelins version har også to væsenlige fordele fremfor Sebastian-musicalen af samme navn: Den er kortere og der er ingen pruttesang.