★★★★★★
SMERTEN er en funklende smuk og skræmmende stærk tekst af Marguerite Duras, hvis navn mange især forbinder med film som "Hiroshima Min Elskede" og "Elskeren". På teatret FÅR302 fik den i forrige sæson en fuldkommen forløsning i Madeleine Røn Juuls iscenesættelse. En sublim Ulla Henningsen modtog – naturligvis – Teater-pokalen for sin uforglemmelige indsats med denne krævende monolog.
Nu er forestillingen draget på turné bl.a. til det hyggelige kulturhus Galaksen. Ikke alle gæster havde orket at slukke deres mobiltelefoner og man kunne desuden høre musik fra et andet arrangement. På et tidspunkt råber en af tilskuerne "Højere!" til Ulla Henningsen, og så tog den store skuespillerinde bladet fra munden – og det forstod man så sandelig godt.
På den baggrund virkede det endnu mere imponerende hvordan hun kunne komme tilbage i teksten og gøre den levende for os. Krigens gru bliver skræmmende nærværende i beretningen om den udsultede KZ-fange, der vender hjem og skal genoptage livet med sin elskede.
Marguerite Duras lægger ikke fingre imellem og kvindens modtagelse af den svækkede mand bliver alt andet end hjertelig. Ulla Henningen synes på een gang uhyggelig grusom og blødende smuk i sin udlægning af teksten, der ret beset er mere poesi end teater. Men i mødet med den helt rigtige skuespillerinde opstår magien, og forestillingen bliver – imod alle odds – den reneste teaterpoesi.
