★★☆☆☆☆
Dansehallerne holder sædvanligvis et højt niveau, men trods en lovende titel må BODYLAND betegnes som noget af en svipser.
Det begynder ellers lovende, hvor kroppens indlæring udfordres af hjernen, eller er det omvendt? Een danser koordinerer berøringen af sine lemmer, mens han formulerer deres navne. Tempoet stiger gradvist og kombinationen af lemmer bliver stadig mere kompleks.
Efter den omgang skal der sjippes, fem dansere men kun fire sjippetov? Og mere sport end dans måske?
Snart blev de fem dansere kortlagt – for BODYLAND skal også tages bogstaveligt. Dansernes nationalitet afgjorde
tilsyneladende hvilket land, de var, så det blev til to gange Israel, et Tyskland, et Frankrig og et Danmark. Danserne
placerede så de udvalgte byer på deres kroppe og noget overraskende konstaterede man, at Valby lå i navlen på danseren Søren Linding Urup. Et skægt lille intermezzo, inden der gik for meget stand-up i det. Fordi man fungerer som danser, har man ikke nødvendigvis evner som skuespiller…
Men som aftenen skred frem gik luften også i bogstaveligste forstand ud af ballonen, og kun enorme heliumsfyldte sølvhænder holdt sig svævende. Det var som om den i forvejen alt for defuse forestilling helt faldt fra hinanden trods et sympatisk hold dansere. Koreograferne Yossi Berg og Oded Graf har i al fald behov for at fokusere mere og skære ind til benet, så deres intentioner står skarpere end her. Også rent musikalsk virkede BODYLAND som en rodebutik med uegal mix af pop og klassisk.
Ordet fiasko kan synes unødvendigt hårdt, så lad os nøjes med at kalde forestillingen en skuffelse.
