LOVELACE

★★★☆☆☆

Der kan faktisk laves gode film om pornobranchens mest tragiske skæbner, tænk bare på Paul Thomas Andersons’"Boogie Nights", der gav Mark Wahlberg hans store gennembrud. LOVELACE hører til den mere jævne slags, men er samtidig bedre end den gyselige Val Kilmer-film "Wonderland" om Linda Lovelaces langlemmede kollega John Holmes.

Tidsbilledet og miljøbeskrivelsen virker denne gang overbevisende – godt hjulpet af et vel sammensat soundtrack, men rent æstetisk hæver LOVELACE sig kun brøkdele over de film, som Linda Loveless medvirkede i. Instruktørerne Rob Epstein og Jeffrey Friedman har dog fået anstændige præstationer ud af sine skuespilllere og trods emnet forekommer LOVELACE at være en overraskende bonert film.

Den belastende Amanda Seyfried er tålelig som den naive pige, der ikke kan sige nej, men som ellers godt kan bruge munden. Det bliver dog birollespillerne, der gang på gang stjæler opmærksomheden. Peter Skarsgaard ("Kinsey"), Adam Brody ("Grind") og Bobby Carnavale ("Blue Jasmin") leverer træfsikre portrætter af henholdsvis LOVELACEs voldelige mand, medspilleren Harry Reems samt en klam pornoinstruktør. Sæsonens flittigste skuespiller James Fraco dukker også op som Playboy-kongen Hugh Hefner og Sharon Stone slipper godt fra karakterrollen som pornopigens mor.

LOVELACE lokker næppe nogen til at vælge pornobranchen, men den rummer på anden side også få argumenter for, at man skal bruge penge på at se den.