Forside

logo

 

ET ÅR MED MAGISK TÆNKNING
★★★★★

Joan Didions bevægende tekst ET ÅR MED MAGISK TÆNKNING handler om at miste sine kære, men navnligt om hvordan man reagerer på og håndterer sit tab. Lane Lind gæsterspiller for en kort bemærkning på Teater V, inden hun drager videre på turné, og hun blotlægger den kvindelige hovedkarakters erfaringer med en umiddelbarhed og oprigtighed, der virker betagende.

I fem kvarter er Lane Lind alene på en næsten nøgen scene, men vi savner ikke noget i Jan Hertz' nænsomme instruktion.
For Lane Lind synes bare at blive bedre og bedre med årene. Det er som om hun endelig vover at lukke op for en sarthed og en skrøbelighed bag det stærke ydre. Uden på noget tidspunkt at forfalde til sentimentalitet bliver hendes kvindeportræt stilfærdigt rørende og ender som en af teaterårets fineste præstationer.