Forside

logo

 

JULEMANDENS LÆRLING
★★★★★★

Eventyrteatret byder atter engang på julehygge, og det vrimler med kække figurer på scenen i JULEMANDENS LÆRLING. Og hvordan kan man andet end elske karakterer med navne som Fyrfad, Nørda, Fix og Ferdi?

Spilleglæden har alle de medvirkende til fælles, men rent musikalsk foretrækker man klart nissernes sange. Rap og pop fungerer ikke altid sammen, selvom komponisten Christian Dahlberg bestemt bør roses for sin indsats.

En historie om en flok små uskyldige væsner, der kommer i konflikt med de onde mørke får unægteligt uheldige undertoner idag, men heldigvis redder Gunvor Reynberg æren - både som manuskriptforfatter og instruktør - ved at lade en af de mørke få arbejde hos nisserne. Skæbnens ironi eller ej - han bliver sat til at lave huller i til-og-fra-kort...

Men når man til slut prædiker om glæden ved at give, så er vi alle parate til at favne hinanden. Men nok især Susanne
Vognstrup, Eventyrteatrets ukuelige leder igennem en årrække. Man kan iøvrigt læse om hendes virke og se billeder fra Eventyrteatrets talrige forestillinger igennem 20 år i en fin ny bog med den helt rigtige titel: "En eventyrlig ide..."