Forside

logo

 

INSIDIOUS 2
★★★★★

Denne platte gyser er ikke bare dum, men også en værre rodebutik. Fortid og nutid blandes ufikst og kun lydeffekterne fungerer. Men så kan man bruge tiden på at more sig over et kunstigt skæg, der var kommet mere til sin ret en nytårsaften.

Rose Byrne formår at lave store øjne og kan også skrige til husbehov, men ellers har hun ikke meget at byde på. Og man finder heller ikke mange udtryk hos den glatte Patrick Wilson. Det virker ligefrem forstemmende at gense Barbara Hershey, der efter sin moderrolle i "Black Swan" synes dømt til en alderdom helliget gysergenren.

Instruktøren James Wan formår at bruge syv kvarter uden at komme med een original ide, men sværger kun til alt for velkendte gyserklichéer: Et hus er hjemsøgt af onde ånder - eller er det bare drengen i huset, det er galt med??? Gab gab gab... At man tilmed lægger op til en tre'er, vidner om en sådan foragt for publikum, at man næsten bliver forarget.