Forside

logo

 

YOU'RE NEXT
★★★★★★

I 70erne satte pornofilm bundgrænsen for, hvad man kunne
vise i danske biografer. Nu har gysergenren overtaget den
position, og et af de mest grelle eksempler hedder YOU'RE NEXT. De kvindelige medvirkende ligner alle fallerede modeller, og instruktøren Adam Wingard forsøger ihærdigt at klæde dem af. Mændene ligner derimod bøvede sofavælgere, som hverken har charme, sexappeal, intelligens eller god økonomi, så det forekommer besyndeligt at samtlige kvinder har ladet sig tryllebinde af en gruppe hængerøve.

Men YOU'RE NEXT nøjes ikke med at være sexistisk, men er så plat voldelig, at man har svært ved at
ro, at det kan være sundt for nogen at se den slags. Al
troværdighed opgives blot for at opnå blodsprøjt.

Men den største rædsel er måske skuespillerne, hvis talentløshed får det til at hvine i tandhalsene.

Det åndsvage manuskript gør det sandelig heller ikke nemt for dem: En af filmens unge piger beklager sig i ramme alvor over, at kæresten ikke vil elske ved siden af liget af sin døde mor! Den dårlige smag kender tydeligvis ingen grænser, og YOU'RE NEXT fremstår ikke blot som årets tarveligste film, men ender som en skamplet for de danske distributører og biografer.

Skulle der stadig være nogen, der har lyst til at se YOU'RE NEXT, så lad os lige slå fast: Det er brødrene, der har gjort det...