THE HUMAN VOICE

★★★★★☆

Jean Cocteaus mini-mesterværk "La Voix Humaine" ("Den menneskelige stemme") er i sandhed en klassiker, der er blevet fortolket et utal af gange over det meste af kloden, og i et utal af kunstformer. Cocteau skrev stykket i 1928, og to år efter havde der urpremiere.

Anna Magnani gjorde for alvor teksten verdensberømt via Roberto Rossellinis filmversion fra 1948 og herhjemme regnes Bodil Kjers fortolkning i Radioteatret anno 1956 for den definitive danske version. Simone Signoret, Ingrid Bergman and Liv Ullmann har siden brillieret i teksten på scenen, og sørme om Sophia Loren ikke leverede en prisbelønnet indsats i den italienske kortfilm "La Voca Umana" instrueret af hendes søn i 2014.

Francis Poulencs opera-version kunne man opleve på Det Kongelige Teater i sidste sæson, og nu er der så premiere på Jean Cocteaus tekst i Almodóvars relativt frie men alligevel teksttro bearbejdelse, som Tilda Swinton fortolker i en kortfilm på en halv time.

Allerede i de indledende credits mærker vi instruktørens grafiske mesterskab, der går igen i den gennemdesignede lejlighed og i de udsøgte kreationer den forsmåede kvinde. Dette er ikke en kvinde på randen af nervøst sammenbrud, men en kvinde der står midt i det. ikke siden Ingmar Bergman har der været en mandlig instruktør, der i den grad har forstået at formidle kvindesindet på film som Pedro Almodóvar, der også er en mesterlig manuskriptforfatter.

Normalt bliver THE HUMAN VOICE præsenteret som een lang monolog i form af en telefonsamtale. Men Pedro Almodóvar giver os visuelle informationer om kvindens sindstilstand inden samtalen – hun køber en økse, indtager en god portion farverige piller og smadrer ting.

Tilda Swinton kvitterer med karrierens måske mest helstøbte indsats som den forpinte kvinde, en verbal og kropslig triumf, der tilmed adskiller sig fra tidligere visioner. Kvinden har i andre versioner virket næsten for patetisk, men Tilda Swinton tegner et portræt af en begavet kvinde, der bedre end nogen er klar over sit problem. Hun er ikke blot bitter og vred, men erkender at hun vidste, hvad hun gik ind til og forstår, at hendes problem er, at hun ikke ved, hvordan hun skal afslutte relationen.

Det har Pedro Almodóvar heldigvis et godt bud på – midt i det inferno kvinden har skabt for sig selv.
THE HUMAN VOICE er filmisk guld i komprimeret form: En æstetisk lækkerbisken og et bevægende vidnesbyrd om den tidløshed, der gemmer sig i Cocteaus univers – og i den menneskelige stemme.