INTO THE WOOD

★★★★★☆

Den 26. november 2021 forlod Stephen Sondheim denne verden, og efterlod sig et i sandhed enestående livsværk. Fra tidlige mesterværker som "West Side Story" og "Gypsy" til "A Little Night Music", "Follies" og "Into The Woods" bidrog Sondheim mere end nogen anden til at højne standarten indenfor de moderne musicals.

Filmene "Tick Tick…Boom!" og "West Side Story" hylder p.t. den store mester på hver deres måde, og Peter Langdals opdaterede genopsætning af "Into The Woods" i Tivolis Glassal fremstår heldigvis også som en storslået fejring af Sondheim. Her flettes Grimms eventyr om Askepot, Rapunzel, Rødhætte samt Jack og bønnestagen sammen i en påmindelse om, at ikke alle eventyr ender lykkelige.

Stig Rossen har overtaget fortællerens rolle efter Flemming Enevold, og han spiller og synger med både pondus og pathos. Adrætte Mikkel Moltke Hvilsom oser af charme og overskud i rollen som Jack – også uden bønnestage, og er velsignet med kraftcentret Sara Gadborg som mor.

Som bagerpar fremstår Silke Biranell og Christian Lund både søde og velsyngende, mens Joachim Knop og Henrik Launbjerg klovner veloplagt både som ulve og prinser. Julie Steinckes heks er en sand power woman, og både Maria Wichmanns Askepot og Sandra Elsforts Rapunzel har lune og stemmepragt.

Hanne Uldal (Peter Langdals meget menneskelige talisman i årene på Betty Nansen Teatret), får alt ud den lille rolle som Rødhættes bedstemor. Den rigeligt dæmoniserede Ghita Nørby har heldigvis selvironi nok til at lægge stemme til rollen som den onde kæmpe, og minder os samtidig om, at hun stadig er en stortartet skuespiller. Aner man elementer af et Putin-portræt i hendes præstation? I så fald kunne det ikke være mere aktuelt.

Benjamin La Cours gloriøse scenografi bruger Glassalen i Tivoli på en hel ny måde i en overvældende flot scenografi. Med over 20 medvirkende skuespillere iført Karin Betz’ flotte og fyldige kostumer må den imponerende forscene med hele tre drejescener tages i brug. Orkesteret indtager ikke kun den lille balkon i damesiden, men sidder også bænket omkring den trædominerede scenografi, der kan åbne op ind til en tæt bevokset skov.

Peter Langdal sørger for, at vi aldrig keder os, skønt der næsten går tre timer, inden vi atter forlader Tivoli. Hans iscenesættelse myldrer med fine indfald og har tilmed et format, man fristes til at kalde internationalt, og som vi oplever alt for sjældent i dansk teater. INTO THE WOODS kræver noget af sit publikum, men belønner samtidig de opmærksomme.

INTO THE WOODS i Tivolis Glassal er blevet en overdådig musicaloplevelse, der er Stephen Sondheim værdig. Vi må derfor håbe, at opsætningen baner vejen for urimeligt oversete Sondheim-mesterværker som "Gypsy" og "Follies", der endnu aldrig har været opført professionelt herhjemme, trods klassikerstatus i det store udland.
ham den gyldne Oscar-statuette.

(Michael Søby)