GRÆNSEN

★★★★☆☆

Dansk Rakkerpak & Faster Cool udgør tilsammen Næstveds internationale teater. Et egnsteater, der turnerer både i ind- og udland.

I forestillingen GRÆNSEN forener de kræfter med to af medlemmerne fra det anerkendte teaterkompagni "Kamchàtka" i Barcelona, italieneren Claudio Levati og spanske Cristina Aguirre. Da "Kamchàtka" har store erfaring med forestillinger om migration og flygtninge, giver det god mening at lave en forestilling, der berører disse emner, og sjældent har en Rakkepak-forestilling virket mere aktuel og relevant end denne aften.

En kvartet af potentielle grænsevagter trænes i den noget tvivlsomme kunst at holde uønskede personer borte fra deres land. Den dygtigste af vagterne (Claudio Levati) får efterfølgende til opgave at forhindre flygtninge i at krydse grænsen i en fjern egn. Pludselig står han ansigt til ansigt med de gamle træningskammerater alt imens han bliver overvåget af en usynlig Big Brother, der kommenterer på alle hans handlinger.

Det kommer der megen morskab ud – ikke mindst via det særdeles kropslige spil og det så godt som ordløse sprog. Claudio Levati har et store talent for at klovne – med en kerne af noget sandt og ægte, der rører. Også Cristina Aguirre har en varme og sødme i sit spil, der besnærer. Men også de to danske skuespillere Maja Rehøj og Niels-Peter Kløft har ære af forestillingen og deres robuste lune klæder forestillingen i Niels Grønnes

GRÆNSEN er en forestilling , der indikerer en ny, mere ambitiøs og meningsfuld kunstneriske linje for det lille teater i Næstved, og Niels Grønnes iscenesættelse understreger dens vigtighed. Det lover godt for fremtiden.

GRÆNSEN spiller p.t. på Frue Plads i København som led i en større turné.

(Michael Søby)