BEAST

★★★☆☆☆

Den karismatiske engelske skuespiler Idris Elba, der fik sit kunstneriske gennembrud i "Beast of No Nations" fra 2015, er et god bud på en moden actionhelt. Hans bløde men autoritetsfyldte stemme har forgyldt flere animationsfilm, men bruges i BEAST primært til at berolige børn.

Idris Elba spiller Nate, enkemand og læge, der sammen med sine to døtre vender tilbage til Sydafrika, hvor han i sin tid mødte sin hustru. En løvesafari udvikler sig katastrofalt, da deres vært bliver hårdt såret, og pludselig er det op til lægen at redde sine små døtre fra en arrig løve i et ukendt land.

Instruktøren Baltasar Kormákur er mest kendt for at lave katastrofefilm som "Everest" og "Dybet", og en vis tæft for at opbygge spænding, må man lade ham. Desværre bliver også denne film med tiden ganske utroværdig, men karaktertegningerne er allligvel over gennemsnittet indenfor denne genre.

Den 77-årige filmfotograf Philippe Rousselot viser, at han stadig mestrer sit kunsthåndværk, og man forbløffes gang på gang af hans optagelser – især når mennesker og løver kommer i nærkontakt. Intet under at Philippe Rousselot var den første filmfotograf, der blev hædret på Cannes filmfestivalen, og at han både har fundet en Oscar og tre César-priser.

Så selvom BEAST ikke er nogen stor film, så fremstår den alligevel nogenlunde seværdig, hvis man bare giver sig hen til filmens elementære spænding.