I SENESINOS FODSPOR

★★★★☆☆

Det Kongelige Teaters Gamle Scene bød denne søndag eftermiddag på en enestående chance for at lære mere om operastjernen Francesco Bernardi alias Senesino. Han levede i 1700-tallet og stod kun i skyggen af Carlo Broschi – også kendt som "Farinelli".

Nogen havde desværre fået den ulyksaglige ide, at Senesinos krop og Senesinos stemme skulle være repræsenteret via to forskelige personer ved denne sceniske koncert.

Det var da også en fryd at lytte til kontratenoren Steffen Jespersen, der blev smukt bakket op af Camerata Øresund og studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium kyndigt ledet af koncertmester/dirigent Peter Spissky.

Men den norske skuespiller Magnus Berg havde for tyndt et tekstmateriale at arbejde med. I Det Kongelige Teaters omtale af forestillingen fremgår det, at Senesino var en arrogant diva, men at der var mere bag facaden hos den berømte Senesino. Det får vi hverken at høre eller mærke, fordi Magnus Berg primært er sat til at agere arrogant diva, og det bliver tilmed meget hurtigt irriterende.

Så gudskelov for sangen og musikken, der virkelig bekræfter, hvor mange kulturelle skatte, der stadig gemmer sig i den klassiske musiks historie, hvis man ellers gider kigge.

For Steffen Jespersen blev eftermiddagen et suverænt gennembrud. Poesien i stemmen, ansigtet og kroppen forplanter sig til publikum, og man håber inderligt, at han i de kommende år får lov til at synge og spiller Senesino og/eller Farinelli – evt. med en fortæller ved sin side.

Men også gerne i en egentlig teateropsætning baseret på den Oscar-nominerede film "Farinelli". Både eftermiddagens koncert og filmen omhandlede sangernes relation til komponisten Händel, og det hører vi gerne meget mere om, når lejligheden byder sig.

(Michael Søby)