EN FORUNDERLIG VERDEN

★★★★☆☆

Don Hall (der vandt en Oscar for animationsfilmen "Big Hero 6" og Qui Nguyen (som blev nomineret til en Oscar for animantionsfilmen "Raya og den sidste drage") forener kræfter i Walt Disney-filmen EN FORUNDERLIG VERDEN, der indholdsmæssigt må siges at være årets mest progressive animationfilm.

Filmens unge hovedperson Ethan er nemlig forelsket i en anden dreng, og det er faktisk første gang, man oplever det i en Disney-produceret film. Han hjælper sin far Searcher, der er en lokal helt i Avalonia, fordi han skaffede byen energi via den revolutionerende elektriske plante Pando.

Men Pando er i fare for at blive visne bort, og derfor må Searcher på en rejse til jordens indre, for der at finde svar, der kan redde Avalonia. Den unge eventyrlystne Ethan følger naturligvis med.
Sammen opdager de ikke blot en magisk farverig verden, men genfinder også den far og bedstefar, som de troede forlod dem for mange år siden.

Kan familien Clade løse byens problemer og samtidig forhindre de indre konflikter?

EN FORUNDERLIG VERDEN er gennemstrømmet af en friskhed, som lover godt for de kommende Disney-produktioner. Miljøproblemer behandles med kløgt og åbenhjertighed, uden at filmens underholdningsværdi går tabt.

De danske stemmer lever op til den indholdsmæssige dynamik, og bør derfor ikke tøve med at tage +7 børn med til denne overraskende fine og nutidige animationsfilm, der absolut har klassikerpotentiale.