DEN BESTØVLEDE KAT

OG ØNSKESTJERNEN

★★★★☆☆

Animationsfilmen DEN BESTØVLEDE KAT OG ØNSKESTJERNEN kommer til Danmark med en velfortjent Golden Globe-nominering i ryggen. Instruktøren Joel Crawford var da også ham, der skabte den ganske vittige "Croods: En nyt tid".

Ligesom i "Min ven krokodillen" må man gå glip af en stor præstation af en af Spaniens største stjerner. I "Min ven krokodillen" var det Javier Bardem, der måtte finde sig i at blive eftersynkroniseret, og denne går det ud over selveste Antonio Banderas, der bliver svigtet i titelrollen. Han er ellers forrygende som en bestøvlet kat i eksistentiel krise, da det går op for ham, at han kun har eet liv tilbage.

Kristian Boland gør det sådan set udmærket som bestøvlet kat, men denne latino-udgave synes skabt specielt til Banderas’ talent, og typecastet som kåresvingende latin lover kan man ikke kalde den ellers så talentfulde Boland.

Christiane Schaumburg-Müllers skærebrænderstemme går gennem marv og ben i den ellers ganske charmerende rolle som, men Lise Baastrups navn pynter naturligvis på enhver rolleliste og Allan Hyde er stornuttet som kæk hundehvalp.

DEN BESTØVLEDE KAT OG ØNSKESTJERNEN er både flot og fornøjelig filmunderholdning for store og små med flere forrygende sangnumre, elementær action og morsom både som ide og i sin overskudsagtige udformning. Afgjort et godt filmtilbud til småfolk og andre barnlige i juleferien.